Jeg hedder Thorbjørn Jacobsen og er kandidat til Europa-Parlamentet samt suppleant til folketinget i Vestjylland for Liberal Alliance.
Folketingsvalget står for døren, og jeg har gået og tænkt på at lave et ølpolitisk indlæg. Fordi jeg interesserer mig for politik i en grad så jeg stiller op til folketinget, og fordi der er nogen ting der altid har undret mig i øllets verden. Jeg er liberal og foragter bureaukrati og forhindringer for den fri konkurrence – og den vinkel anlægger jeg i dette indlæg. For jeg ønsker at slippe øllet fri.
Når man tager til høstmarked så ser man diverse små stadeholdere som sælger nyslynget honning, hjemmelavede marmelader og andre specialiteter. Der sælges ligeledes friske ærter, nye kartofler og lokale jordbær fra stadebutikker rundt i landet henover sommeren. Jeg gad godt kunne købe en hjemmebrygget øl på samme måde, en øl som jeg kunne tage med hjem og nyde eller bare drikke på stedet. Måske en hane med hjemmebryg på det lokale værtshus. Der findes hjemmebryggere der laver øl af meget høj kvalitet, det kan da ikke være så svært? Jeg er selv hjemmebrygger og gad da godt kunne sælge noget af mit øl på dén måde.
Desværre ser man ikke hjemmebryggere gøre dette, for det er alt for dyrt og for bøvlet. Dyrt, fordi man skal lægge et uhyrligt depositum hos hhv Dansk Retursystem (DRS) og SKAT for overhovedet at komme i gang. Bøvlet fordi man skal kæmpe med professionelle bureaukrater indenfor 4 områder af lovgivningen før man kan komme i gang. Forestil dig de papirgange som 3 forskellige departementer tilsammen kan komme på, og læg oveni et pantsystem som er designet af de allerstørste spillere på ølmarkedet for at holde nye små aktører ude. Nu forstår du måske hvorfor ingen gider, udover de få som kaster sig fuldt og helt ud i at blive professionel brygger. Hvis du vil have et mere detaljeret indblik i regler og bureaukrati, så læs Brygklubben’s glimrende beskrivelse her.
Der findes allerede nogle bagatelgrænser mht momsregnskab og fødevarestyrelsen – er din omsætning under 50.000 kr så slipper du for begge dele, men du skal naturligvis betale skat af dit overskud hvis du driver hobbyvirksomhed. Fair nok. Men mht punktafgift af alkohol er der ingen bagatelgrænse, og dette kræver registrering af salg, nidkær styring af lageret, samt at holde styr på alle øllenes alkoholstyrke. Dertil kommer et depositum på mange tusind kroner som garanti for at kunne afregne hvad der reelt er ca 0,75-2 kr per 33 cl flaske i punktafgift.
Oveni kommer så pantsystemet, et politisk bestemt monopol-system som er skruet sammen af de store aktører på markedet med henblik på at gøre livet let for sig selv og svært for de små. Hver eneste øl der udgives på flaske skal der sendes eksemplarer ind til Dansk Retursystem, så den kan registreres. Uanset om der er udgivet 50 eller 50 millioner flasker, vel at mærke. Her skal der lægges et depositum i størrelsesordenen 25.000 kr - samt 2.000 kr årligt oveni. Det er ikke noget problem hvis man hedder Carlsberg og laver 5 nye øl om året i millioner af liter – men hvis du har brygget 20 L af en øl så er det helt umuligt at håndtere i praksis. Her smækkes døren hårdt i for den entusiastiske hjemmebrygger.
DRS gør også livet besværligt for importører af specialøl, de som importerer små serier af i forvejen dyrt øl. For det skal alt sammen individuelt registreres, håndteres, indsendes og påklistres pantmærker og fanden og hans pumpestok. I liberale kredse kalder vi den slags for konkurrenceforvridende foranstaltninger. Man skulle næsten tro at det var de store aktører der sad i bestyrelsen for DRS...nåh ja, det er det jo også.
Der bør nedsættes et udvalg bestående af hjemmebryggere samt små og mellemstore aktører i ølmarkedet, som kan sammensætte et system der lettere kan håndtere små serier øl. Dernæst så kunne man politisk pålægge DRS at indføre disse forslag, såfremt de ønsker at få tildelt det 3-årige monopol igen næste gang. For monopolet er kun til låns.
Thorbjørn Jacobsen hælder opformeret gær i urten.
Alternativt kunne man bryde monopolet ved at tillade en konkurrent til DRS, som kan stå for panten på de små serier af øl. Denne konkurrent kunne så have en sammenslutning af mindre aktører og hjemmebryggere siddende i bestyrelsen, og kunne anvende de samme flaskeautomater som vi har i dag. Denne konkurrent kunne hurtigt få stablet et smartere system på benene som kommer den lille aktør til gode samt udarbejde en fornuftig vejledning til hvordan man kommer i gang.
Nu til mine egne konkrete løsningsforslag – og de går alle ud på at lette de administrative byrder for de små spillere på markedet. For det første så skal hobbyvirksomheder kunne afregne punktafgifter og håndtere pant på en lettere måde. For det andet så skal pantsystemet gøres simplere for øl i små serier. Begge forslag kunne reelt løses ved at lave et pantmærke som har en given værdi alt efter hvor meget øl der er i flasken / fustagen - det er lige så simpelt som at frankere et brev!
For hjemmebryggerne kunne man lave en løsning hvor man fik registreret sin hobbyvirksomhed og så kunne købe pantmærker med indbygget punktafgift. Der kunne ligeledes være et max på antal stregkoder om året for en hjemmebrygger, svarende til fx 500 L øl. Alt under denne bagatelgrænse bør være fritaget fra nidkær statskontrol. Der kunne således være hhv 33 cl, 50 cl og 75 cl flaskemærker, samt forskellige størrelser mærker som svarer til punktafgiften på den fustage hjemmebryg der udskænkes på pubben. Det er et ret simpelt system uden registrering af hver eneste øl, og det er let at se på hver flaske eller fustage at der er betalt pant og punktafgift. Når man kobler disse mærker til et CVR-nummer, så kan man også let spore hvor mange liter øl en given hobby-brygger sender på markedet. Simpelt at håndtere, simpelt at kontrollere og passer umiddelbart i det eksisterende system.
For importørerne burde der ligeledes laves en bagatelgrænse på ølserier, så man ikke skal registrere øl individuelt hos DRS hvis der frigives / importeres under fx 100 L af den på markedet. Disse øl skal kunne påklistres en simpel stregkode som på samme vis udgør afregningen for både pant og punktafgift. Måske kunne de mellemstore virksomheder få en standard-stregkode per virksomhed, sådan at den individuelle pant-registrering kan fjernes.
Det billede jeg har tegnet af ølverdenen i dette indlæg kan oversættes direkte til rigtig mange andre steder i det danske samfund, og i særdeleshed til det offentlige system. I Liberal Alliance ønsker vi os mere tillid overalt i samfundet – det kan ofte erstatte de dyre papirgange vi har fået bygget ind i vores ultra-bureaukratiske kontrolsamfund. I Frankrig har man en meget mere liberal tilgang til alkoholproducenter, og der ser man en underskov af små og mellemstore producenter af vin, cider, spiritus og så videre. Alt sammen vokset op på en nærende bund af frihed til at agere, frihed til at tage det gode initiativ. Til sammenligning har vi i Danmark total dominans fra Rynkeby, Arla og Carlsberg, og et decideret monopol i form af DRS. Det kan vi selvfølgelig gøre bedre.
Kommer jeg i folketinget så vil jeg gå direkte efter en position som håndbryg-ordfører og jeg udfordrer også til kampvalg om posten som formand for Folketingets Øllaug. Jeg kan nok ikke slippe afsted med at love Jer billigere øl og større udvalg - det ville være rendyrket populisme. Men jeg tror vi kan gøre ølkulturen mere levende ved at lade hjemmebryggere starte deres eget hobby-bryggeri med lidt færre bureaukratiske byrder. Lad os vise dem den tillid og sætte dem fri til at dele deres hobby med verden. Måske der kommer nye spændende bryggerier ud af det på sigt?
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Hvis du synes mine liberale meninger virker spændende, så er du meget velkommen til at læse videre på min kampagne-side her.
