Jeg hedder Thorbjørn Jacobsen, 45 årig ingeniør og familiefar. Jeg er født og opvokset i Holstebro, har læst til ingeniør i Herning og er bosiddende i Struer med min kone og vores 3 sammenbragte børn. Jeg arbejder som Senior Business Development Consultant hos Siemens Industry Software, hvor jeg hjælper med at digitalisere industrien i hele Norden.
Jeg har været kandidat til byråd, folketing og Europa-Parlamentet, og for hvert valg går det lidt bedre end sidst. Imellem valgene er jeg en flittig skribent, og mine politiske tanker er udgivet i snart sagt alle landets aviser.
Jeg er 1. suppleant til Struer Byråd, suppleant til Europa-Parlamentet og er lokalformand i Liberal Alliance Holstebro, Struer & Lemvig. Jeg har en stærk forbindelse til vores folketingsgruppe, som jeg selv håber at blive en del af.
Jeg er kendt som en engageret og inspirerende person, som får ting til at ske. Når jeg deltager i debatten er jeg velforberedt, og med saglige argumenter. Jeg ser nuanceret på tingene, og respekterer det gode argument - også når det strider imod mine holdninger.

2005 Diplomingeniør
Business Development Engineer
Handels- og IngeniørHøjskolen, Herning
2000 STX Studentereksamen
Holstebro Gymnasium
1997 10. klasse
Hardsyssel Efterskole, Vejrum
2024 - Suppleant til Struer Byråd
2023 - ? Lokalformand i LA Holstebro, Struer & Lemvig
2023 Kandidat til Europa-Parlamentet
2023 - ? Bestyrelsesmedlem i storkredsen
2022 - ? Folketingskandidat i Vestjylland
2021 Spidskandidat til kommunalvalget i Struer
2021 - ? Bestyrelsesmedlem i LA Holstebro, Struer & Lemvig
2022 - ?
Senior Business Development Consultant
Siemens Digital Industries Software
2014 - 2022
Solution Architect
Siemens Digital Industries Software
2012 - 2014
PLM consultant
Avalon Innovation
2005 - 2012
Senior Manager, Methods and processes
Bang & Olufsen R&D
Diverse fritidsjobs i min ungdom...
Salgsassistent, A-Z Herning
Administrator i ejerforening, Hammerum
Kioskmedarbejder, Holstebro
Fejedreng i industrivirksomhed, Mejrup
Kartoffeloptager, Hogager
For yderligere detaljer, se min profil på LinkedIn.

Når jeg har fri nyder jeg samvær med familie og venner eller at tage ud i naturen. Jeg går ofte til koncert, hvor jeg hører alt lige fra klassisk musik, jazz og funk og til heavy metal. Min frue tager mig gerne ud på kulinariske oplevelser, for hun er et rigtigt madøre.
Jeg er en passioneret ølentusiast, og har været medlem af lokalbestyrelsen af Danske Ølentusiaster i Holstebro i et årti - heraf 4 år som lokalformand. Udover at smage på lækkert øl så er jeg en ivrig håndbrygger. En hobby som jeg ville ønske at vi gav folk bedre mulighed for at gøre til en levevej ved at sætte øllet fri.
Jeg er desuden også rockmusiker på hobby-plan. Jeg spiller i det super-seriøse cover-band "Fri Bar", hvor bl.a. Struers tidl. borgmester spiller guitar. Selv spiller jeg bas og skråler med når der skal lidt ekstra pondus bag.