Jeg hedder Thorbjørn Jacobsen og er kandidat til Folketinget i Vestjylland for Liberal Alliance.

JA TAK til...
...lavere skatter i bunden
...3,5% af BNP til forsvaret - fuldt finansieret!
...forsimpling af indkomstskatten
...lavere skat på iværksætteri
...lavere aktiebeskatning
...el-afgiften bankes permanent i bund
NEJ TAK til...
...misundelses-skatter (mellemskat, topskat og top-topskat)
...indviklede og over-bureaukratiske regler
...puljer og checks til kernevælgerne
...omfordeling og symbolpolitik
...lagerbeskatning

En stærk økonomi giver de økonomiske proteiner, som opbygger militære muskler. Vi skal træffe valg som gør Danmark mere konkurrencedygtig, så vi har varig finansiering af et stærkt forsvar og god velfærd. En stemme på LA er en stemme på vækst, økonomisk snusfornuft og varig velstand, til glæde for alle samfundslag. Læs LA's økonomiske plan for et stærkere og friere Danmark" her.

Hvis din indkomst er lav, så skal du kunne forsørge dig selv før du skal forsørge andre. De første 5.000 kr du tjener hver måned skal være skattefri. Størstedelen af vores økonomiske prioritering går til at lette skatterne for enhver arbejdende dansker.
Sådan sikrer vi at det altid kan svare sig at tage et arbejde, og sådan sikrer vi at flere tager en tørn på arbejdsmarkedet.
Mellemskat, topskat og top-topskat er en dummebøde til de flittige.
Når murersvenden gerne vil arbejde i weekenden eller sygeplejersken gerne vil tage en ekstra vagt, så skal de selv beholde størstedelen af fortjenesten. Misundelses-skatter er en hæmsko for vækst, flid og initiativ - det skal væk!
Ingen skal beskattes mere end 50% på den sidst tjente krone.
Vores høje selskabsskat lægger en dæmper på hvor mange virksomheder, der vælger at placere sig i Danmark. Det påvirker den danske økonomi negativt, og det koster på real-lønnen for danske lønmodtagere.
Den høje aktieskat fungerer på samme måde - den hæmmer investeringer, og gør, at flere succesvirksomheder flytter ud af Danmark i stedet for at blive og skabe arbejdspladser og velstand her.
Lad os gøre det mere attraktivt at investere i Danmark! Investeringer og iværksætteri er fundamentet for fremtidens velstand.

Det er bydende nødvendigt med et solidt økonomisk fundament for oprustningen af vores forsvar. Derfor skal vi føre politik, som øger vores økonomiske formåen. Vores plan "En frisk start" vil både øge forsvaret til 3,5% af BNP henover én valgperiode, og samtidig øge landets BNP med 29 milliarder kr.
Det er fremragende at el-afgiften blev sat ned til kun 0,8 øre. Det har jeg selv foreslået. Men hvis man borgere og virksomheder virkelig skal investere, så har vi behov for stabillitet og vished. Derfor skal afgiftsnedsættelsen selvfølgelig være permanent.
En frisk start for Danmark: Mindre skat, mere frihed
26. marts 2025 | Dagbladet Holstebro-Struer | Lemvig Folkeblad | Herning Folkeblad | Skive Folkeblad
Bank elafgiften i bund for at øge efterspørgslen på grøn strøm
20. februar 2025 | Berlingske
30. januar 2025 | Dagbladet Holstebro-Struer | Lemvig Folkeblad
Angriber DR for dokumentar om riges privatfly: »Det er bevidst skabt til at forarge«
16. oktober 2024 | Berlingske
20. oktober 2022 | Dagbladet Holstebro-Struer | Dagbladet Ringkøbing-Skjern | Folkebladet Lemvig