Jeg hedder Thorbjørn Jacobsen og er kandidat til Folketinget for Liberal Alliance.
Vigtigheden af et velfungerende forsvar er åbenlyst for enhver. Desværre vil ingen politikere være med til at finde pengene i budgetterne - for det indebærer jo at man skal prioritere og reducere andre budgetposter. Det er ikke sjovt, især ikke lige op til et valg. Liberal Alliance finder pengene til at afsætte 3,5% af BNP til forsvaret. Lad os tage ansvar og komme i gang!
Vi skal bruge 3,5% af BNP på vores forsvar. Det er en væsentlig styrkelse, og noget vi skal tage seriøst af hensyn til vores sikkerhed. Til gengæld skal finansieringen findes løbende, og ikke være en regning vi sender ind på børneværelset.
Jeg er stolt af at repræsentere et parti, der kan finde pengene, uden bare at hæve skatterne. Det kræver prioritering - og vi kan godt!
Det er bydende nødvendigt med økonomiske proteiner til at opbygge militære muskler. Derfor skal vi føre politik, som øger vores økonomiske formåen. Vores plan "En frisk start" vil både øge forsvaret til 3,5% af BNP henover én valgperiode OG samtidig øge landets BNP med 29 milliarder kr.